Snowflake tour 2016

Læs lidt om vores tur i 2015, her under, og gå fluks ind og tilmeld dig hvis du skulle have lyst til at være med på årets første telt tur  Facebook gruppen Outwell Fanklub Danmark
 

Den første weekend i Februar, mødes vi, en flok telt-campister, med hang til at prøve lidt mere end det man tilbyder på campingpladserne.

Stedet er FDF center Sletten, hvor vi fredag eftermiddag, stiller vores telte op og gør klar til weekend

Turen har været planlagt længe, og vi havde håbet på dejlig sne og frost.

Frosten havde vi lidt af, men så sent som dagen før, begyndte sneen at smelte, og ved ankomsten var den næsten forsvundet.

Fredag eftermiddag var der ankomst, deltagerne, kom fra Sønderborg, Vojens, Hinnerup, Mammen og Silkeborg, så vi var en rimelig spredt flok

Robens twilligth Horizon

Her sover man godt

ved Hemmeligheden

Turens udspring kommer faktisk fra facebook gruppen Outwell Camping Club Denmark, men det var ikke tydeligt at se på teltsamlingen. 2 stk. Robens, Et Hilleberg og et Mc´Kinley telt og endelig et Outwell Fusion 400 med tilhørende Pavillon

Robens

 

 

 

Madlavningen, lavede vi individuelt, på medbragt kogegrej, de fleste på Trangia, men der havde også indsneget sig en enkelt Jetboil. Og så var der lige de der med pavillonen, som havde medbragt Weber grillen, og for i øvrigt også havde kaffemaskinen med :-)

outwell fusion 400 tarp

Der hygges under tarpen, mens den sidste sne forsvinder

Der findes ikke noget skønnere end at sidde lunt og godt, mens man stirer ind i bålets indre flamme. Så selvfølgelig havde vi bål hygge fredag aften.

Lørdag aften lavede vi fælles mad, Ungarsk gullascsh over bål i en stor støbejerns gryde.

Og så tillod vi os den luksus, at gå indendøre for at nyde maden og lidt rødvin.
Det er rigtig dejligt efter en lang dag ude i det fri. Når først brændeovnen buldrer, en kraftig aftensmad og rødvin er fortæret, er man lige klar til at gå til køjs, Men vi havde lovet hinanden at holde ud til kl. 21.30 ----- det er meget længe :-)

Nu vil den opmærksomme læser nok opdage, at dette billede ikke er fra turen. Helt korrekt, det er fra sidste års tur, med samme menu. Polarcamp 2014  I år nåede jeg ikke at tage billeder af maden

Tak for en god tur, vi ses til næste år

Robens twilligth Horizon, teltcamping, Robens

Jeg boede i mit Robens Twilligth Horizon, et 3 personers polycotton telt. Her er rigelig plads til at bo og rode i en weekend

FDF Sletten Trangia, teltcamping Rocket stowe

Mads har været i gang med lidt "hjemmesløjd" og lavet denne rocket stowe, som med brug af lidt tyndt fint brænde, formår at stege både æg og bacon. Måske lidt tungt udstyr, med nu er vi jo ikke på vandre tur

bål

Lørdag eftermiddag, havde vi gæster, som medbragte alle mulige former for "sunde" kager, så vi havde en hyggelig eftermiddag, med kaffemik

FDF Sletten

Søndag pakkede vi ned, i skøn solskin og let frost, trætte men tilfredse efter endnu en dejlig oplevelse. Sletten er igen overladt til skovens dyr og fugle.

Nå ja og så lige ham der kom og hentede det resterende brænde