De små handy solcelle ladere, myldrer frem på markedet og det kan være svært at finde ud af hvad der er bedst.

solcelle lader powerbank

Jeg har valgt at teste to solcelle ladere, begge med powerbank, altså et batteri, til at opsamle den energi, man trækker ud af solcellerne. Vi snakker om små handy produkter, som selvfølgelig ikke kan sammenlignes med de store anlæg, som mange efterhånden monterer på campingvognene.

 

De her solcelleladere er egnede, hvis du en weekend er uden strøm, eller en uge på vandring uden mulighed for at få ladet din mobil telefon eller tablets. Du opnår selvfølgelig størst effekt, når solen skinner fra en skyfri himmel, men også i let overskyet, formår disse at optage energi.

Da begge bruger Lithium batterier i deres powerbank´s kan et fuld opladet batteri holde længe og så er det jo nemt, når du, på vej ud af døren, opdager at du har glemt at lade din mobil. Så snupper du bar powerbanken i farten, og så er den reddet.

 

De to produkter:

Guide 10 plus Adventure fra www.campingdeals.dk og Xtorm lava lader fra www.grejfreak.dk

solcelle lader powerbank

De to produkter, kan ikke direkte sammenlignes, da ydelsen ikke er ens. De har hver deres fordele.

 

Guide 10 plus Adventure, er en smart solcellelader hvor du har alt det udstyr der skal bruges gemt på bagsiden af solcelle delen. Sammenpakket fylder den 23 x 17 x 4 cm og vejer kun 363 gram.

solcelle lader powerbank

Når man pakker solcelleren ud, får du et stort panel, og der er en strop, så du kan hænge solcelleladeren op, eller du kan som her ligge den på et bord, og udnytte solens stråler.

solcelle lader powerbank

På 5-6 timer oplader du den medfølgende batteri pakke, og lige netop batteri pakken, gør Guide 10 plus Adventure super smart. Batteri pakken, indeholder 4 stk. AAA genopladelige lithium batterier, som kan anvendes enten som powerbank og oplade din mobiltelefon, eller give et boost til din tablet. Du kan også tage batterierne ud og anvende dem i din lommelampe, eller hvad du nu kan finde på.

Lager kapaciteten er altså ikke så stor (ca. 2300 mah) men kombineret med en hurtig solcellelader, på 7watt fungerer det fint. Har du brug for mere kapacitet, er det jo muligt at købe nogle genopladelige batterier så du hele tiden har et lager med dig

solcelle lader powerbank grejfreak

Powerbanken, har et USB udtag, som du kan tilslutte ledningen fra din mobil. Hvis du kommer i nærheden af en strømkilde, kan du også oplade powerbanken, via en USB indgang. Powerbanken, har også en lommelygte funktion, praktisk, hvis du løber tør for strøm på mobilen i nattens mulm og mørke.

 

solcelle lader powerbank grejfreak

Xtorm lava laderen, er en lille handy sag, men tag ikke fejl, her får du et kraftbundt der kan levere varen. Xtorm laderen fylder ikke meget 9 x 15 x 2 cm, vægt kun 242 gr. Når du åbner laderen, får du to solpaneler, som kan stilles og vinkles mod solen, eller du kan hænge den op på dit telt, rygsæk eller anden placering.

Solpanelet er på 3,5 watt, ikke stort, men effektiv. Det er faktisk muligt at oplade powerbanken på ikke mindre end 6000 mah i løbet af en dag. Hvis du stiller solcellerne direkte mod solen på en god solskinsdag, har du en fuld ladet poverbank på ca. 6 timer. Hvis solcellerne i løbet af dagen, ikke står direkte mod solen tager det et par timer mere.

Når du så står med en fuld opladet powerbank, har du altså kapacitet til at oplade mobiltelefonen 2 gange eller lade din Ipad helt op. Er du afsted på farten, er det således ikke et problem at komme ud for en regnvejrsdag eller 2. Du har stadig masser af energi med dig.

solcelle lader powerbank grejfreak

Det er også muligt at oplade to mobiltelefoner på e´n gang, så i behøver ikke at skændtes om hvem der først skal have ladet op.

Før du tager afsted på tur, kan du oplade powerbanken, direkte fra et usb stik, eventuelt fra din laptop, via det monterede usb stik.

solcelle lader powerbank grejfreak

Har din mobiltelefon usb micro indgang, kan den lades direkte fra Xtorm laderen med monterede

usb micro stik.

 

Konklusionen på min test, er at vi ser på to potentielle solcelleladere med powerbanks. De har hver deres fordele.

Guide 10 plus Adventure har mange smarte detaljer, og batterier der kan tages ud og anvendes i lommelygter med mere. Stort solcellepanel, mindre lagerkapacitet.

 

Xtorm lava laderen fylder ikke meget men har stor lagerkapacitet og et stærkt solcelle panel. Mulighed for at oplade flere mobiltelefoner på e´n gang og har kapacitet til at oplade en tablet.

 

Til hygge brug, for at have muligheden for at kunne lave energi uden strømtilslutning på campingturen ville jeg vælge Guide 10 plus Adventure, men afsted over flere dage ud i naturen uden mulighed for strøm tilslutning ville jeg helt klart vælge Xtorm laderens kraftfuldhed.

 

Med priser mellem 600-1000 kr. for solcelle laderne, er det jo billigt at komme tilbage til naturen :-)